Blodets bestanddele.

Blod

Blodmængde og indhold

Den totale blodmængde hos en voksen er ca. 5 liter. Heraf udgør 40-45% af celler og 55-60% af plasma. Cellerne flyder rundt i plasmaer, som består af 90% og 10% tørstof. Tørstoffet indeholder 90% organisk stof og 10% uorganisk stof.

Plasma
Plasmaet er en gullig væske, der består af 95% vand med en saltkoncentration, der ligner havvands. Plasmaet indeholder også mange forskellige proteiner (æggehvidestoffer), fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsprodukter, der transporteres rundt med blodet.

Røde blodlegemer
For hver kubikmillimeter (mikroliter) blod findes der ca. 5 millioner røde blodlegemer. De sørger for transport af ilt fra lungerne ud til vævene, hvor ilten afgives. Her optager de så i stedet kultveilte, som føres tilbage til lungerne, hvor den udåndes. Et rødt blodlegeme lever ca. 120 dage i blodbanen. Normalt udskiftes ca. 1% af de røde blodlegemer pr. dag. Sagt på en anden måde går der ca. to millioner til grunde og to millioner nye dannes hvert sekund.

Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer forsvarer kroppen mod infektioner fra virus, bakterier, parasitter og svampe, da de deltager i betændelsesreaktioner. De hvide blodlegemer er større end de røde. Til gengæld er der langt færre af dem.

De hvide blodlegemer arbejder mest udenfor blodbanen. De slår sig ned i bindevæv, hud og organer, hvor de modarbejder forskellige typer angreb på kroppens væv.

De hvide blodlegemer kan opdeles i lymfocytter, granulocytter og monocytter.

Der er to forskellige slags lymfocytter:
En B-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som blandt andet danner antistoffer mod bakterier og virus. Nogle af dem er hukommelsesceller, som kan huske en tidligere infektion. Immunforsvaret kan derfor reagere hurtigere ved næste lignende infektion.
En T-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som varetager immunforsvarets nøgleberedskab. Det identificerer celler; som er blevet invaderet af en bakterie eller et virus.
B- og T-lymfocytter cirkulerer til stadighed mellem blod og lymfevæv (lymfeknuder, milt og tarmkrøs). Der findes herudover specielle T-lymfocytter med det dramatiske navn "dræber-celler". De hjælper til med destruktionen af de inficerede celler.

Der er tre forskellige slags granulocytter:
De neutrofile er hvide blodlegemer, som forsvarer kroppen mod angreb fra forskellige mikroorganismer. Når væv bliver beskadiget, strømmer de neutrofile til og sluger resterne af ødelagte celler og bakterier. Døde neutrofile celler er hovedbestanddelen i den gule væske (pus), der ses i betændt væv.
De basofile er de hvide blodlegemer, der er mest sjældne. De spiller en vigtig rolle ved allergiske reaktioner (overfølsomhedsreaktioner) ved at frigive stoffer, der indvirker på karrenes størrelse.
En eosinofil er et hvidt blodlegeme, der er en del af immunforsvaret. Deres antal stiger kraftigt ved allergiske sygdomme og ved infektion med visse parasitter (orme).

Monocytter er hvide blodlegemer, der fungerer som kroppens "skraldemænd". De er aktive både i blodet og i andre væv, hvor de optager og tilintetgører mikroorganismer og udslidte celler.

Blodplader
De mindste celler i plasmaet er blodpladerne. De fylder ikke meget, da de kun er 0,003 millimeter i diameter. Til gengæld er der mange af dem, ca. 300.000 pr. kubikmillimeter blod. De dannes i knoglemarven og lever i ca. ni dage. Under normale omstændigheder flyder blodpladerne bare rundt i dit blod, men hvis der går hul på et blodkar, er det blodpladerne, der først træder til og udbedrer skaden.